Radius’ juleberedskab

​Vi følger elnettet døgnet rundt hen over jul og nytår

 

Året rundt overvåger vi elnettet fra Radius' elkontrolcenter i Virum, så vores beredskab er klar til at reagere lynhurtigt, hvis elforsyningen skulle blive afbrudt et sted i Storkøbenhavn, Nordsjælland eller dele af Midtsjælland. Og vi er selvfølgelig også klar til rykke ud døgnet rundt i tiden fra jul til nytår.

 

 

"Vi er altid på stikkerne, så kollegaer hurtigt kan finde frem til en strømafbrydelse, men det er nu noget helt særligt jule- og nytårsaften. Der skal bare være strøm i kontakten, når DR sender Disneys Juleshow, og gåsen, anden eller flæskestegen skal tilberedes."

Søren Pedersen, afdelingsleder i Radius

Hvis uheldet er ude
Selvom vi følger driften af elnettet nøje i vores kontrolcenter og ofte når at sætte ind, før vores kunder bliver berørt af en fejl, kan der selvfølgelig ske afbrydelser. Derfor sidder der også altid medarbejdere fra Radius klar til at modtage opkald fra kunder, der mangler strøm.
Vi har egne montører på vagt, og vi arbejder sammen med lokale elinstallatører. Hvis alarmen lyder i kontrolcentret i Virum, kan den vagthavende dirigere teknikere rundt i hele elforsyningsområdet, så fejlen kan blive fundet og rettet så hurtigt og effektivt som muligt.
Ved større afbrydelser kan kontrolcentret også omlægge dele af forsyningen, så strømmen bliver ledt udenom et fejlramt anlæg. På den måde kan vi begrænse generne for vores kunder, hvis uheldet skulle være ude. Også jule- og nytårsaften.

 

Læs mere om strømsvigt her