Servicemål

Du kan forvente, at vi gør os umage

 

Du skal have strøm i kontakten 24 timer i døgnet, året rundt. Det er udgangspunktet. Og det er vores hovedopgave. Vi skal sørge for, at din elforsyning er så stabil og sikker, at du ikke behøver at skænke den en tanke.

 

Undertiden sker der dog afbrydelser. De er som oftest pludselige og uforudsete, men de kan også være nødvendige og planlagte som en del af arbejdet med at udbygge og vedligeholde elnettet. Derudover kan vi en sjælden gang have brug for at få adgang til elmåleren hos dig – f.eks. når den skal udskiftes. Uanset årsag er det ubelejligt for dig. Det ved vi. Derfor skal det være nemt for dig at komme i kontakt med os – og du skal have besked fra os i god tid, hvis vi er nødt til at ulejlige dig.

 

For at du altid ved, hvad du kan forvente af os, arbejder vi med en række tidsfrister for vores kundeservice.

   
  

Tidsfrister for kundeservice

 

  1. Der er en tekniker på stedet hurtigst muligt inden for 1 time, hvis du kontakter os om et beskadiget elanlæg, hvor der er en sikkerhedsrisiko.
    Resultat august 2017: 90 %

  2. Du får besked senest 5 dage før, hvis vi er nødt til at afbryde elforsyningen i dit lokalområde for at udføre et arbejde på elnettet.
    Resultat august 2017: 99 %

  3. Du har el igen inden for 2 timer, hvis der sker et nedbrud i elforsyningen, du ikke er blevet advaret om.
    Resultat august 2017: 96 %. 

 

Nogle gange kan det tage længere tid

 

Vi kan ikke love, at vi altid kan overholde alle tidsfristerne. Ved strømafbrud vil du som hovedregel have strømmen tilbage inden for 2 timer og ofte hurtigere. Men der er også tilfælde, hvor det tager længere tid, før fejlen er udbedret. Og nogen gange er presset på telefonerne så stort, at dit opkald ikke kan nå at blive besvaret inden for 3 minutter.

 

Her på siden kan du følge med i resultaterne måned for måned.

Ring til os                                                                         E-mail: Kundesupport@radiuselnet.dk

Du kan ringe til os på 70 20 48 00.
 

Skriv til os

Radius, Teknikerbyen 25, 2830 Virum

Følg med på Twitter og hjemmesiden, hvis du vil være opdateret om strømafbrud

På Twitter #RadiusElnet og her på siden oplyser vi løbende om større kendte strømafbrud – hvor de er, og hvornår vi forventer, at strømmen kommer igen.

Få en sms i forbindelse med teknikerbesøg, måleraflæsninger eller varslede afbrud

Vi kan sende dig en sms, når teknikeren er på vej, når vi varsler et strømafbrud, eller hvis du vil have en påmindelse om at lave en måleraflæsning inden for en given tidsfrist. Det kræver kun, at du logger dig på selvbetjening og oplyser dit mobilnummer. Her kan du også vælge at modtage e-mails i stedet for breve fra os.

 

Log på selvbetjening

​